Generalforsamling 2026

Generalforsamlingen i år afholdes 15. april kl. 19.30 i skolens spisesal

Dagsorden

 

  1. Valg af dirigent og referent, bestyrelsen foreslår Birk Christensen og Jens Schurmann
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Bestyrelsens beretning v/ formand Gitte Elleby
  4. Forstanderens beretning v/ Henrik Kristiansen
  5. Om skolens selvevaluering v/ Carsten Overbeck
  6. Forelæggelse af det reviderede regnskab til orientering v/ administrator Rikke Møller Mortensen – regnskab kan rekvireres ved henvendelse til skolen
  7. Indkomne forslag
    Der er inden fristens udløb ikke indkommet forslag
  8. Bestyrelsens forslag
    Forslag til ny forstander for Tølløse Privat- og Efterskole.
    Bestyrelsen foreslår ansættelse fra 1. maj af Mia Langelund Abildgaard, som vil være til stede ved generalforsamlingen.
  9. Fastsættelse af kontingent for skolekredsen.
    Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 50 kr. årligt.
  10. Høring vedr. nye vedtægter
    Endelig version offentliggjort 31. marts 2026.
  11. Valg
    • Skolekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer
      På valg er Peter Krogh Jacobsen, Sine Thorndahl og Mikkel Nilsson
      Mikkel Nilsson
      modtager genvalg, herudover opstiller Tim Møller Jørgensen og Kirsten Nielsen
    • Valg af suppleanter
      Heidi Jensen og Peter Krogh Jacobsen stiller op
    • Forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer
      På valg er Rikke Bro, også Tina Louise Løndahl Schacksen vil efter eget ønske udtræde af bestyrelsen
      Marlene Wiuf Elnegaard-Jørgensen og Camilla Sloth Greve stiller op
    • Valg af suppleant
  12. Eventuelt

Besked om nye vedtægter

Kære medarbejderråd, skolekreds og forældrekreds

I bestyrelsen har vi arbejdet med skolens vedtægter, fordi vi sidste år modtog besked fra Børne- og Undervisningsministeriet om, at de som et led i det politisk bestemte opgavebortfald i staten har udstedt nye vedtægtsbekendtgørelser for bl.a. vores skoleform.
Læs evt. mere her: Vedtægter for frie grundskoler | Børne- og Undervisningsministeriet

Med beskeden fulgte en skabelon til udarbejdelse af ny vedtægt, og vores bundne opgave har været at udfylde skabelonen med så meget som muligt fra vores nuværende vedtægt. Ikke alt kunne tages med – det manglende vil i stedet blive indsat i bestyrelsens forretningsorden.

Ifølge vores nuværende vedtægt skal vedtægtsændringer sendes til høring i medarbejderrådet, skolekredsen og forældrekredsen og derfor udsendes de nu.

Høringen afsluttes på generalforsamlingen d. 15. april 2026, men inden da må eventuelle spørgsmål og kommentarer meget gerne sendes til gitteelleby@remove-this.tpoe.remove-this.dk.

Mange hilsner
Gitte Elleby
Formand for TPOEs bestyrelse