Kære jubilarer.

Traditionen tro arrangerer skolen middag for jubilarer. Ægtefæller er også velkomne til at deltage.

Jubilæumsmiddagen er et led i elevstævnet på skolen i Tølløse lørdag den 26. maj kl. 14.30.

Jubilarerne er følgende årgange fra højskole, realskole, realkursus, præliminærkursus, dagskole og efterskole fra 48, 53, 58, 63, 68, 78, 93 og 08.

Dagen bliver bedst, hvis I er mange fra dit hold som møder op, så hjælp din kontaktperson med at finde dem, og aftal at mødes i Tølløse den 26. maj.

 

Du kan tilmelde dig nedenunder her eller ringe til os, hvis du ikke har netadgang. Her vil du også finde et link, der fortæller, hvem der har tilmeldt sig fra din årgang. Husk at skrive hvilken skoleafdeling du har gået på, samt det årstal du gik ud af skolen.

SE HVEM DER HAR TILMELDT SIG INDTIL VIDERE

Program for dagen
14.30        Vi mødes i samlingssalen til velkomst og ”Siden sidst”. Optræden og sang.
15.30        Kaffe i klasserne.
17.00        Tilbud om rundvisning. 
18.00        Festmiddag.
20.00        Kaffe og en let servering i klasserne.
22.00        Tak for i dag.

Dagens program er tilrettelagt, så I får rig mulighed for at få snakket om dengang og nu.

Prisen for at deltage er 200,- kr. pr. person, som betales samtidig med tilmelding. Heri er inkluderet eftermiddagskaffe, middag og en let servering lørdag aften. Betaling skal ske til flg. konto: 0521 199229. Mærk indbetalingen med Elevstævne + dit navn. Tilmelding og indbetaling skal ske inden den 6. maj.

Er der nu noget, du vil spørge om, må du endelig ringe til skolen (5919 4100) eller maile til lf@tpoe.dk.

 

Med venlig hilsen

På skolens vegne

Hanne Correll Christensen