Invitation

Kære jubilarer
 
Traditionen tro arrangerer skolen middag for jubilarer. Ægtefæller er også velkomne til at deltage.
Jubilæumsmiddagen er et led i elevstævnet på skolen i Tølløse lørdag den 16. maj kl. 14.30.
 
Jubilarerne er følgende årgange fra højskole, realskole, realkursus, præliminærkursus, dagskole og efterskole: 1955, 1960, 1965, 1970, 1980, 1995 og 2010.
 
Dagen bliver bedst, hvis I er mange fra dit hold som møder op, så hjælp hinanden med at finde alle, og aftal at mødes i Tølløse den 16. maj.
 
Du kan tilmelde dig på hjemmesiden www.tpoe.dk/elevstaevne. Her vil du også finde et link, der fortæller, hvem der har tilmeldt sig fra din årgang. Husk at skrive hvilken skoleafdeling du har gået på, samt det årstal du gik ud af skolen.
 
Program for dagen
 
14.30         Vi mødes i samlingssalen til velkomst og ”Siden sidst”. Optræden og sang.
15.30         Kaffe i klasserne.
16.30         Tilbud om rundvisning. 
18.00         Festmiddag.
20.00         Kaffe og en let servering i klasserne.
22.00         Tak for i dag.
 
Dagens program er tilrettelagt, så I får rig mulighed for at få snakket om dengang og nu.
Prisen for at deltage er 200,- kr. pr. person, som betales samtidig med tilmelding. Heri er inkluderet eftermiddagskaffe, middag og en let servering lørdag aften. Betaling skal ske til flg. konto: 0521 199229. Mærk indbetalingen med Elevstævne + dit navn. Tilmelding og indbetaling skal ske inden den 4. maj. Du kan også betale de 200,00 kroner på MobilePay 44065 – skriv også her dit navn + elevstævne.
 
Er der nu noget, du vil spørge om, må du endelig ringe til skolen (5919 4100) eller maile til lf@tpoe.dk.
 
 
Venlig hilsen
Lone Frederiksen
Skolesekretær
Tølløse Privat- og Efterskole
5919 4100 lok. 2

Følg med på de sociale medier

Du kan følge med i skolens dagligdag her: 

Facebook

Instagram