Anja Akselbo - Musiklinje, Rytmisk kor, Hørelære/teori og MusikPlus

Anja er uddannet sanger og musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Hun har over 15 års erfaring som solist, senest under kunsternavnet Ara Noir, og som kor-sanger i forskellige live og TV-sammenhænge. Hun har bl.a. optrådt som korsanger for det danske bidrag til det internationale Melodi Grand Prix 2012 i Azerbaijan, og som solist/pianist/komponist og sidekick til Andreas Bo i hans første soloshow ‘Plagiat’, på en omfattende Danmarksturne i 2013-2014.


I 2011 blev Anja færdig på konservatoriet, og tog i 2014-2015 en efteruddannelse i ‘Anne Rosing Metoden’ på sangpædagog Anne Rosings Institut i Hellerup. Hun har mange års erfaring som underviser i solosang, klaver og kor på bl.a. Solrød Musikskole, Køge Musikskole, Rytmisk Center, Den Rytmiske Højskole i Vig, samt som privat sanglærer.


Anja har været en del af musikholdet på Tølløse Privat- og Efterskole siden 2011.

Mere om Anja: 
www.facebook.com/aranoirmusic