Evalueringen er en del af evalueringsplanen på Privatskolen. Derfor omhandler evalueringen af værdigrundlaget begge skoleafdelinger. 
Konklusion
Skolens hverdag er i høj grad i overensstemmelse med skolens værdigrundlag. Der er dog plads til forbedringer i sær i forhold til begrebet elevernes medborgerskab. 
Opfølgning
Lærerne arbejder videre med undervisning / opdragelse til medborgerskab, således at vi kan vurdere den samlede virksomhed i forhold til det samt etablere forskellige tiltag, der direkte tager sigte på dette.
 
Evalueringen har haft følgende forløb: 

Fredag den 5. februar 2016 fællesmøde bestyrelse og lærere

Skolens bestyrelse og ansatte sig blandt andet med skolens værdigrundlag og praksis i gruppesamtaler på baggrund af et fælles oplæg. Det blev afslutningsvist nævnt, at værdigrundlaget igen ville komme i fokus på lærermødet den 22. februar.

Lørdag den 6. februar, bestyrelsesmøde. Et stort punkt på dagsordenen var evaluering af værdigrundlaget, bl.a. med udgangspunkt i fredagens drøftelser. Her følger uddrag af referatet fra bestyrelsesmødet:

 

Værdidebat  Bilag vedtægter side 1, stk. 3, 4 og 5

Opsamling og indtryk fra fredagens møde. Drøftelse i bestyrelsen om skolens værdigrundlag. Formålet med drøftelsen er ikke en vedtægtsændring, men en evaluering af skolens værdier, og den måde de kommer til udtryk på. Oplæg og gruppedrøftelse.
Bestyrelsen evaluerede i grupper – med baggrund i fredagens oplæg og samtaler – skolens værdigrundlag ud fra to spørgsmål: Hvilke dele af værdigrundlaget er væsentlige at bevare i sin nuværende form? Hvilke værdier er væsentlige at føje ind i værdigrundlaget næste gang, vi reviderer det?

Konklusion: Det er et rigtigt godt værdigrundlag, men det kan godt forbedres gennem små ændringer. Fx kan der skabes større tydelighed i sammenhængen mellem den baptistiske tradition og de konsekvenser, den har for værdierne. Vi kan også forbedre formuleringen omkring forberedelsen til medborgerskab. Det er godt, at vi får mulighed for også i lærergruppen at drøfte værdigrundlaget og dets sammenhæng med praksis.

Efterfølgende har vi arbejdet med værdigrundlaget i ledergruppen og på lærermødet den 22. februar… 

Lærermøde 22. februar 2016

Som et input til lærermødet er nedenstående blevet til. Det er et sammenskriv af, i venstre spalte, det vedtagne og gældende værdigrundlag, formål og principper for praksis. Teksten i højre spalte er mine egne uddybende kommentarer, suppleret med holdninger fra bestyrelsesmødet den 6. februar samt efterfølgende FU- og ledermøde.

 

Værdigrundlag mm.

Kommentarer

Stk. 3 Værdigrundlag

Skolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn i baptistisk tradition.

Skolens værdigrundlag kommer bl.a. til udtryk i en åbenhed over for verden og livet i al dets mangfoldighed og en respekt for den enkeltes frihed til at tro og tænke anderledes og således danne sit eget livssyn og finde sin egen overbevisning.

Et livs- og menneskesyn formet af ’baptistisk tradition’ er historisk set grundlaget for vores skole, men fordi baptistisk tradition kan dække over vidt

forskelligt indhold, så bruges de følgende linjer på at udfolde og præcisere, hvad der menes med det i vores skoles sammenhæng. Derfor kunne indledningen efter første punktum måske med fordel ændres til: Dette livs- og menneskesyn

kommer bl.a. til udtryk…

 

Nøgleordene her er altså åbenhed over for verden og livet, og respekt for den enkeltes frihed i tro og tanke. Bestyrelsen synes måske, at der i ordet ”anderledes” kunne ligge en negativ vurdering i forhold til ”det normale” eller ”det korrekte”, og nogle kunne derfor godt se ordet

’anderledes’ skiftet ud med ’selvstændigt’. Ud over den historiske begrundelse, betyder fastholdelsen af livssynets baptistiske rod, en ekstra vægtlægning på, at vi ikke må indsnævre åbenheden eller glemme respekten for dem, der tror og tænker på en anden måde end os selv, for disse to værdier er netop kerneværdier i vores baptistiske tradition. Valgte vi i

misforstået åbenhed at fjerne det


 

Stk. 4. Det er skolens formål at drive virksomhed i overensstemmelse med kristen livsforståelse.

 

Livet på skolen skal derfor være præget af en gensidig respekt mellem elever og medarbejdere og af et positivt, udviklende undervisnings- og arbejdsmiljø. Skolen og dens medarbejdere påtager sig medansvaret for elevernes dannelse, forståelse af og udvikling af egne livsværdier.

 

 

 

 

 

 

 

Stk. 5. Praksis

I overensstemmelse med værdigrundlag og formål skal skolen:

 

·      vægte faglighed og personlig udvikling lige højt, således at skolevirksomheden er præget af faglighed, kreativitet og opmuntring til personlig udvikling og dermed hjælpe den enkelte elev til at forvalte og udvikle sine evner og muligheder bedst muligt.

 

·      gøre eleverne til aktive medborgere. Ved at inddrage eleverne i skolens hele liv skal de lære at tage ansvar for sig selv og for de fællesskaber, som de indgår

i.  Mødet mellem skolens medarbejdere og elever skal ske i ligeværdighed, åbenhed og gensidig respekt.

baptistiske, ville risikoen være, at noget andet, mindre åbent og mindre respektfuldt ville tages dets plads, mens noget mere åbent og respektfuldt er vanskeligt at forestille sig.

Igen kristen livsforståelse i tråd med værdierne beskrevet ovenfor, hvilket også skinner tydeligt igennem i de enkelte delformål.

 

Gensidig respekt peger direkte tilbage på livs- og menneskesynet. Og vægtlægningen på både respekt og frihed nødvendiggør brugen af ordet medansvar. Vores respekt for de andre gør, at vi ikke kan/vil vælge at ignorere dem og deres kamp med livet (deres dannelsesproces), og frihedstanken gør, at der aldrig kan blive tale om mere end et medansvar: vi kan ikke påføre andre menneske dannelse eller livsværdier uden om eller imod deres egen vilje.

 

 

 

 

 

 

 

En meget bred og almen formulering, men også vigtig: Her er intet, som ikke bør findes i enhver skoles praksis. Men på netop vores skole er det helt oplagt, fordi vi har rødder både i realskole- og i højskoletraditionen.

 

 

 

Også meget bredt og alment formuleret.

Dog mente nogle i bestyrelsen, at

vendingen ”gøre eleverne til” er meget bastant og ikke levner helt nok plads til elevernes frihed. På samme tid antyder formuleringen også, at eleverne som medborgere alene hører fremtiden til, mens vi (med oplægget på pædagogisk dag


 

 

 

 

 

·      bidrage til udvikling af elevernes personlighed. Gennem livtag med de store spørgsmål om liv og kristentro opmuntres eleverne til personlig stillingtagen og til valg af livsværdier.

i baghovedet) må fastholde, at der er en vigtig her og nu dimension i skolen – eleverne skal allerede som elever på skolen være aktive medborgere (skolen er også ”det virkelige liv”). Her kan ordlyden altså muligvis forbedres.

 

 

 

Her bruges vendingen ’bidrage til’, der

netop levner plads til elevens frihed. Vigtigheden af de værdier, der ligger i det kristne livs- og menneskesyn, som nævnt i værdigrundlaget betyder, at skolen imellem mange andre udfordringer, eleverne kan stilles overfor, altid må sikre, at eleverne møder kristentroen. Det betyder ikke, at eleverne ikke må møde udfordringer fra andre trosretninger eller livsholdninger (tværtimod, så hylder vi jo også åbenhed over for livets mangfoldighed), men vi er forpligtet til, at de møder kristentroens livs- og menneskesyn. Det betyder heller ikke, at enhver lærer på skolen skal kunne kaste sig ud i denne opgave, for det er skolens opgave, ikke hver eneste lærers. Men hver eneste lærer må kunne leve godt med, at det er en opgave, som skolen ikke kan lade ligge eller nøjes med at løse tilfældigt og halvhjertet.