Skolens historie
Skolen blev bygget i 1928 som højskole og eksamensskole for voksne. Det var Baptistkirken i Danmark, der byggede skolen for på den måde at kunne præge sine egne og andre unge med de værdier og holdninger, som man anså for vigtige: kristendom, frihed for den enkelte, demokrati og ansvar.
I dag er skolen en selvejende institution med to skoleafdelinger: Efterskolen med 140 elever i 10. og 9. klasse og Privatskolen, som er dagskole med 240 elever (7 - 10 kl.) fra Tølløse og omegn. Skolens værdigrundlag er det samme som i 1928.
Samtidig er skolen en nutidig skole, som pædagogisk, fagligt og menneskeligt kan kvalificere dig bedst muligt til det liv, du lever.