Vore forventninger til elever

Vi forventer af dig, at: 
• Du er ansvarlig for at lære så meget som muligt og udvikle dig så godt som muligt  
• Du er nysgerrig og åben for det du kan lære i skolen 
• Du er flittig og arbejdsom og passer din skolegang 
• Du sørger for hver dag at være udhvilet og klar til en ny skoledag 
• Du laver din lektier og i det hele taget sørger for at være forberedt til timerne. 
• Du gør dit bedste for at samarbejde om det gode arbejdsmiljø og faglige aktiviteter 
• Du bidrager til at stemningen i klassen og på skolen er god og udviklende 
• Du deltager med en god tone og adfærd 
• Du ikke mobber eller på anden vis udviser nedværdigende adfærd overfor dine kammerater eller lærere 
• Du ikke tøver med at fortælle os, hvis der er forhold, der ikke fungerer eller hvis du selv er udsat for mobning 
• Du fortæller os, hvis du har brug for hjælp, fagligt såvel som socialt 

Vi forventer dette, fordi 
• Det er dig, der har valgt at gå på skolen 
• Du er den, der har størst interesse i, at du får så meget som muligt ud af at gå i skole. 
• Din indstilling er afgørende for din udvikling og senere hen dine muligheder, når du går ud af skolen • En modstræbende og umoden indstilling til skolearbejde betyder, at du spilder dine muligheder, og vi spilder vore kræfter. 
• Et godt og udviklende arbejdsmiljø er en forudsætning for at alle elever får lært så meget som muligt og udviklet sig så godt som muligt 
• Et godt arbejdsmiljø ikke alene giver energi, men også synergi 
• Fordi de sociale kompetencer til samarbejde og fællesskab er vigtige for at kunne mestre et job senere hen. 
• Fordi mobning eller nedværdigende adfærd er en trussel ikke alene for dem, det går ud over, men for alle elever og lærere 
• Fordi det er vigtigt, at problemer ikke får lov til at vokse sig store og uløselige. 

Vi vil  
• Hjælpe dig med al vores viden, faglighed og omhu ved at: 
• Være ansvarlige for, at vores undervisning giver dig de bedste muligheder og lever op til de krav, der stilles, når du skal videre i din uddannelse. 
• Give undervisning, der tager udgangspunkt i din faglige kunnen 
• Udfordre dig til at udvikle dig personligt 
• Være klare og tydelige i vore forventninger, så du ved, hvornår du har gjort det godt. 
• Fremme den gode tone og adfærd ved at respektere hver enkelt elev  
• Lægge vægt på samarbejde og fællesskab  
• Gribe ind overfor mobning eller nedværdigende adfærd eller sprog, således at samtlige elever kan opleve en god hverdag.