Efterskolernes Dag 2026 på Tølløse Efterskole, 27. september kl. 12.00 til 17.00
DU SKAL BARE MØDE OP TIL EFTERSKOLERNES DAG PÅ TØLLØSE EFTERSKOLE
TJEK LEDIGE PLADSER HER
Vi holder Efterskolernes dag på Tølløse Privat- og Efterskole 27. september 2026 fra klokken 12 til 17, hvor vi vil vise dig og dine forældre skolen, omgivelserne og hvor du kan møde lærere og nuværende elever. Vil du gerne se skolen tidligere, kan du udfylde en formular her.
Kaffe og kage til Efterskolernes dag på Tølløse Privat- og Efterskole
Du kan tale med lærerne, og stille alle de spørgsmål du har. Samtidig har vores dygtige køkkenfolk bagt kager, lavet kaffe og sat en masse saftevand frem. Du har også mulighed for at tale med vores kontorpersonale om økonomi, statstilskud og optagelse.
Det kan du til Efterskolernes dag på Tølløse Privat- og Efterskole
Vi vil give dig mulighed for at få en rundvisning på skolen, så du kan se de mange lokaler og skolens smukke omgivelser. Vores nuværende elever vil stå for rundvisningen og fortælle om deres oplevelser med Tølløse Efterskole.
Til Efterskolernes dag vil der rundt omkring på Tølløse Efterskole være elever fra de fire linjer, Musik, Dans, Teater og Sport, som viser nogle af de ting de laver til hverdag.
Vi har dækket op til uforpligtende samtaler om dine muligheder for at blive elev på Tølløse Efterskole. Her sidder en del af skolens lærere klar til at svare og stille spørgsmål, så du og din familie kan få en fornemmelse af livet på Tølløse Efterskole. På den måde kan du finde ud af, om du vil være en af vores kommende elever.
Lærerne kan fortælle dig om undervisningen, linjefagene, musikskolen og valgfagene.
Få smagsprøver fra Tølløse Efterskole til Efterskolernes dag
Ud over en masse information om skolelivet, kan du se smagsprøver på hvad man kan, når man går på musiklinjen, på danselinjen, på teaterlinjen eller på sportslinjen.
Du er i øvrigt velkommen til at besøge os på andre tidspunkter. Du kan evt. sende os en mail eller booke et uforpligtende besøg.
Se mere på vores Facebookside: facebook.com/TPOEskole
Husk også at besøge andre efterskoler, så du kan mærke hvad der føles rigtigt for dig. Find alle Danmarks efterskoler på Efterskoleforeningens hjemmeside: efterskolerne.dk
Hvad er efterskolernes dag?
Efterskolernes dag er åbent hus på efterskoler.
I hele landet er efterskolernes dag en begivenhed, hvor efterskolerne slår dørerne op og inviterer indenfor til rundvisninger, oplæg, kaffe og kage, og til et indblik i efterskolelivet. Du kan tjekke hvilke efterskoler, der ligger i nærheden af dig på efterskolerne.dk - Der er altid efterskolernes dag den sidste søndag i september.
Udover efterskolernes dag er der også efterskolernes aften, hvor du kan besøge landets efterskoler, og se hvad man laver på efterskolerne i vintermørket.
Til Efterskolernes dag kan du opleve skolerne helt tæt på. De fleste efterskoler stiller op med det helt store show, så du som kommende efterskoleelev, kan se hvad efterskolen har at tilbyde. Musikefterskoler viser deres musiklokaler frem og laver minikoncerter, sportsefterskoler viser sportsfaciliteterne frem, teaterefterskoler spiller små forestillinger - Og du kan som besøgende til efterskolernes dag få lov til at stille alle de spørgsmål du måtte have om efterskoler.
Efterskolernes dag er en fantastisk mulighed for dig, som kommende elev, til at få styr på, hvilken efterskole der vil passe bedst til dig. Og selv om en "hvilken efterskole skal jeg vælge"-test ville være dejligt, så er det din mavefornemmelse, der skal bestemme, hvor du føler dig hjemme.
Men hvad er efterskole? Og er det noget for dig? Vi har samlet informationer og viden om efterskole her.




FAQ: Spørgsmål og svar om Efterskolernes Dag på Tølløse Efterskole
Hvad skal man kigge efter på Efterskolernes Dag?
Når du besøger en efterskole, handler det ikke kun om at se værelser, haller og linjefag. Det handler også om at finde ud af, om du kan se dig selv bo, lære og være en del af fællesskabet her i et helt år.
På Tølløse Efterskole kan du møde de elever, der bor her nu, og høre om både de gode, sjove og helt almindelige dage på efterskolen. Brug gerne besøget til at stille spørgsmål og mærke efter, om skolen føles rigtig for dig. Det skal føles rigtigt for både dig og dine forældre.
Hvordan mærker man stemningen på Tølløse Efterskole til Efterskolernes dag?
Stemningen er vigtig for et godt efterskoleår. På Tølløse Efterskole går vi op i, at du har det rart og føler dig som en del af fællesskabet, når du går her. Derfor håber vi, at du kan mærke stemningen, når du besøger os.
Når du besøger efterskoler på Efterskolernes Dag, kan du blandt andet lægge mærke til, hvordan eleverne taler med og om hinanden, og hvordan lærerne møder eleverne. Det siger ofte meget om hverdagen på skolen. Er der plads til grin, ro og forskellighed? Virker det som et sted, hvor du kan være dig selv?
Det skal føles rigtigt, når du skal bruge et helt år på et sted. Spørg derfor også dig selv: Er det her et sted, hvor jeg vil kunne gå til en voksen, hvis jeg har en svær dag?
Hvad er godt at spørge om, når man besøger efterskolerne på Efterskolernes dag?
Det er en god idé at spørge eleverne om hvordan de har det på skolen. Hvad kan de lide, og hvad ville de gerne lave om hvis de kunne. På Tølløse Efterskole er det nuværende elever, som viser rundt. Det betyder at de har gået på skolen i 2 måneder og har et ret godt indblik i hverdagen og livet som elev på Tølløse Efterskole.
Nogle af de spørgsmål, som ville være godt at stille, kunne være:
- Hvad er det bedste ved at gå på Tølløse Efterskole?
- Hvordan er det at være ny?
- Hvad laver I om aftenen og i weekenderne?
- Hvordan er lærerne?
- Hvad sker der, hvis man har en dårlig dag?
- Hvad overraskede dig mest, da du begyndte på Tølløse Efterskole?
- Hvad gør du, hvis du savner hjem eller har brug for lidt ro?
- Er det nemt at lære elever fra de andre linjer at kende?
- Hvad ville du gerne have vidst, inden du startede?
