Fritiden på Tølløse Privat- og Efterskole

Det er vigtigt at se dagen som en helhed, hvor skolearbejde, aktiviteter og fritid veksler, således at man ikke altid er sikker på, om man nu er i gang med det ene eller det andet. 

Fritiden er imidlertid din mulighed for at lære elever og lærere at kende på tværs af arbejdsfællesskabet i klassen og på valgholdene. Der er mulighed for værkstedsaktiviteter og ren afslapning, og der er som regel et fællesarrangement, hvoraf nogle er frivillige og nogle er obligatoriske.

Mange lokaler til fritidsbrug

Vi har flere veludstyrede musiklokaler (vi har instrumenter og lydudstyr, du kan bruge frit), et krealokale, en dansesal, en dagligstue, et esportslokale, bordfodbold plus diverse spil. Idrætshallen står til rådighed i fritiden, hvor du kan dyrke en lang række forskellige boldspil. Skolen har et lækkert motionsrum, som mange har glæde af. Udenfor kan du benytte multibanen, spille basket i skolegården eller lave bål i parken. 

Mange muligheder og masser af lave