En typisk skoledag

Morgen

Dagen starter tidligt! Kl. 7.00 er alle elever klar til et friskt morgenløb. Der er morgenmad og lille oprydning på værelserne. Skoledelen minder lidt om den, du kender fra din tidligere skolegang. Der er timer, morgensang, boglige fag og kreative fag. Forskellen er, at skoledagen er afbrudt af pauser og at den godt nogle dage kan strække sig til ud på eftermiddagen.

Eftermiddagstimerne vil som regel være de mere kreative og musiske fag og valgfag.

Klokken 17.35 er der aftensmad efterfulgt af stilletid / lektiecafe, fritid og værkstedstid. Mange gange er der fælles aktiviteter både eftermiddag og aften.

Kl. 22.00 starter forberedelserne til at gå i seng. Kl. 22.45 er det god nat - for der er kun 8 timer til næste dags aktiviteter.

 

En dag på skolen

7.00 - Morgenløb og morgenmad
7.45 - 8.15 - Rengøring af dit værelse og jeres fællesområde
8.15 - Skolegangen begynder
9.00 – 9.10 - Morgensang (mandag til torsdag)
9.55 - 10.15 - Pause med frugt, før skoledagen forsætter
11.45 - Middagsmad i spisesalen
14.35 - 15.00 - Pause med servering, før skoledagen forsætter.
17.35 – 18.00 - Aftensmad - Klokken 17.45 skal alle være i spisesalen
18.00 - 19.00 - Stilletid
19.00 - Aktivitet i dagligstuen og du kan få lektiehjælp i lektiefeen.
21.00 - Servering i dagligstuen
22.00 - Du begynder på at gå i seng og sige godnat til dine kammerater.
22.15 - eller lidt før, siger lærerne godnat. Du har slukket musik, pc’er, telefon, ipad m.m. 
22.45 - Du slukker lyset og lægger dig til at sove. 

Lidt om morgenløb

Hver skoledag starter med morgenløb. Det betyder ikke, at du SKAL løbe - Du KAN løbe, hvis du har lyst. Det vigtige for dig er, at du kommer op og i gang med dagen. Nogle elever foretrækker at løbe, mens andre nyder turen i helt eget tempo.

Hver morgen mødes du med din familiegruppe, og sammen går i hen til morgenlæren, som tjekker at alle er mødt op.

Når du er færdig med morgenløbet er der morgenmad.