Selvevalueringsrapport skoleårene 2015/16, 2016/17, 2017/18

Resultaterne af evaluering og opfølgningsplan

Evaluering

Den følgende evaluering af efterskolens undervisning og opfølgende plan er en del af skolens samlede selvevaluering på begge skoleafdelinger. På Privatskolen følger selvevaluering en tre årig plan, der sikrer at skolen på tre år evaluerer efter planen for selvevaluering.

Der er derfor i det følgende referencer til både efterskole og privatskole.

Konklusion på den samlede evaluering

Skolen lever op til indholdet i indholdsplanen og undervisningen lever op til de fastsatte mål for hvert enkelt fag. Der er altid mulighed for forbedringer, og derfor er der også løbende evalueringer i fagudvalgene og på efterskolelærermøderne om undervisningen generelt og om de enkelte elevers mulighed for at få optimalt udbytte af undervisningen.

 

Selvevalueringens kap. 2. Beskrivelse

Kapitel 2.a. Evalueringsmetoder.

Kapitel 2.bcde. Inddragelse af elever i evaluering. Inddragelse af forældre i evaluering.

Samarbejdet mellem lærerne og videndeling.

Underretning om standpunkt og udbytte af undervisningen. Kapitel 2.f – 2.j. Elevernes faglige standpunkt.

Evalueringsmetoder

Skolens faglærere har evalueringsmetodefrihed. Der er stor forskel på hvilke forhold og metoder lærerne lægger til grund for karaktergivningen, det kunne være:

afholdte prøver kort før karaktergivningen de seneste skriftlige arbejder

niveauet af den mundtlige deltagelse i klassen

Skole-hjemsamtaler

Efterskolen: Skolen afholder to gange årligt skole-hjemsamtaler, første gang i slutningen af september på en lørdag og anden gang i februar på en fredag. Samtalerne varer for de fleste i 25 min., der bliver for visse elever afsat længe tid. Det er elevens familiegruppelærer som afholder samtalen. Deltagerne er: eleven, en eller begge forældre/ værger, familiegruppelæreren og af og til endnu en lærer eller en leder. Senest 4 dage før samtalerne har samtlige elevens faglærere skrevet en evaluering af/ kommentar til elevens faglige udbytte af undervisningen. Kommentaren er skrevet i ”klasseloggen” på Intra og den er stilet til familiegruppelæreren. Klasseloggen og familiegruppelærerens egne noter danner grundlag for hvilke udmeldinger der kommer fra skolen til samtalen. Det er et af formålene med samtalen at få afdækket om eleven udnytter sit læringspotentiale. På mødet bliver man enige om hvilke forhold de forskellige parter kan ændre på for at elevens (og klassens) læring og generelle trivsel optimeres .

Det kunne f.eks. i musik og dansk være udformet således:

”NN er et musikalsk og nysgerrigt menneske, der har stor kærlighed til musik og sang. I sammenspilstimerne kommer hun med mange relevante musikalske indspark og hun har en dedikeret energi, der er med til at løfte vores hold. Det er en stor styrke hos hende, at hun både evner at lytte til sine medmusikere, samtidig med at hun brager udtryksfuldt igennem med sin flotte vokal. Jeg glæder mig til at spille endnu mere musik med NN og resten af holdet.”

”NN er en rigtig god elev at have i klassen. Hun arbejder godt er meget velfungerende i gruppearbejde, hvor mange ønsker, at være sammen med hende. Hun deltager aktivt i undervisningen og svarer fint, når hun bliver spurgt. Hun skriver fint og klarer sig også godt i skriftlig fremstilling. Skal stadig arbejde på at få nogle af de formelle ting på plads.”

Privatskolen: På privatskolen foregår det som beskrevet for efterskolen, dog med den forskel at samtalerne foregår på hverdagsaftener, og at der altid deltager to lærere, klasselæreren samt en anden lærer fra klasseteamet. Samtalerne varer som hovedregel kun 15 minutter. Beskrivelse af Tølløse Privat- og Efterskoles arbejde med systematisk iagttagelse af elevernes faglig udbytte af undervisningen. Skoleåret 2013-2014 Standpunktskarakterer gives i ”web-karakter” 3 gange pr. skoleår: I november, i slutningen af januar og årskarakterer i slutningen af skoleåret. Karakterbladene uddeles printet til eleverne på skolen.

Særligt for 7.kl. er det, at første gang, de får karakterer, er i maj.

Selvevaluering fysik/kemi forår 2016

Efter at have sammenholdt vores undervisning med Fælles Mål, er konklusionen, at vi i høj grad har levet op til de forventninger som ministeriet har haft til vores undervisning.

Eftersom vores fag undergår en stor forandring, har vi ikke fundet det formålstjenesteligt, at drøfte hvorledes vi kan tilrette den nuværende undervisning, således at denne i endnu højere grad står mål med forventningerne, men har derimod valgt at fokusere på at den kommende/nye undervisning kommer til at stå mål med forventningerne. Som et led i implementeringen af den nye naturfagsprøve, har det været nødvendigt at redefinere store dele af undervisningen i fysik/kemi. I den forbindelse har vi naturligvis forholdt os til nye forenklede Fælles Mål, og har derfor en forventning om at vores undervisning også fremadrettet lever op til hvad der almindeligvis forventes i Folkeskolen.

Den nye måde at gribe tingene an på, vil vi løbende evaluere, og tilrette, så vi også fremover har fokus på at eleverne bliver rustet og opmuntret til at uddanne sig inden for naturfagene.

Naturfagslærerne v/ Jens Schurmann

Referat af engelsk fagudvalgsmøde 

mandag 2.5.2016 kl. 13- 13.45/ tilstede: HC, JR, JN, BS (LI + DF vagt ved skr. prøve.)

Fagudvalgsformanden har kopieret FFM til medlemmerne. Vi undrer os over, at det kun er Kultur- og Samfundsaspektet, der er fokus på?

Opfylder vi FFM?

HC: Kun erfaring fra privatskolen efter nye faglige mål. Eleverne lever generelt op til det, de skal. Vore 7.klasseelever er dygtigere end før, men forskellen på de dygtige og ikke så dygtige elever er blevet meget tydeligere. Før viste forskellen sig ofte først i 9.kl.

JR: Enig

BS: Har ikke haft privatskole i mange år. Men mener, at elever og undervisning svarer til FFM. I 10 kl. er man henvist til at opfinde sit eget materiale.

HC: Der er ikke et nyere bogsystem, der går til 10. klasse.

HC: Det bliver tit emner, man selv føler sig stærkes i, der undervises i. JR underviser fx i reality shows, det ville HC aldrig gøre. Når der er mulighed for det, inddrager alle engelsklærere elevernes erfaringer (Elever med engelsksprogede forældre, elever der har opholdt sig i længere tid i et engelsksproget land, elever der har besøgt et engelsksproget land etc.)

JR: Har brugt PitStop og egne forløb, som eleverne selv har syntes var godt. Det kræver meget af læreren.

Alle: Pitstop-bogsystemet opfylder i høj grad kravene til undervisning i kultur- og samfundsforhold. Og det gør det! Det bruges af alle engelsklærere på alle niveauer undtagen i 10.kl

Forslag til forbedringer:

Vi er langt på vej med det bogsystem, vi har. Det er også godt, at der nu endelig er krav til 7.klasseeleverne om, at de skal have en computer.

Bibliotekets opbakning til faget er super god.

Det ville være en forbedring, hvis der kunne indgå et kulturmøde i undervisningen. Men - erfaringen er, at det er for tidskrævende for læreren indenfor de gældende arbejdstidsrammer. Vi håber på, at det er noget eleverne oplever, før de kommer her. Ellers er kulturmødet overladt til eleverne selv.

/ HC

Referat af tysk fagudvalgsmøde 2. maj

Selvevaluering

7.               klasse Mundtlig kommunkation

Lytte. Vi gør noget, men måske kunne vi gøre mere i forhold til at lytte til autentisk tysk. Samtale. En del synger med fagter og spiller og leger. Der er en generel udfordring med at producere sprog. Nogle 7. klasser er gode til at kaste sig ud i det.

Præsentation. Ok Sprogligt fokus. Ok Skriftlig kommunikation

Læsning. Fungerer ok. Det eleverne skal læse fungerer nemmere end det de skal producere. Ok. Skrivning. Ok

Tekster og medier. Her kan vi blive bedre. Fx lave en liste med links der er læsbare for eleverne. Fx inddele den i klassetrin. Showbie?

Sprogligt fokus. Ok Kultur og samfund

Kulturforståelse. Kulturforståelse kan det nok blive en udfordring at nå så langt med. Specifikke

emner som fx traditioner omkring jul eller skolestart er aktuelle.

Kulturmøder. Ja til enkle udtryk, men sammenhæng ml. sprog og kultur er nok lige lidt højtravende.

Måske fokus på den høflighed, der adskiller sig fra dansk kultur.

9. klasse              Mundtlig kommunikation Lytning. Ok

Samtale. Det kan være svært at nå dertil, hvor man bevidst taler om det. Men eleverne tilegner sig et sprog tilegnet bestemte situationer, som der kan være arbejdet med i klassen. Det er lettere for eleverne at gengive og svare på spørgsmål end at udtrykke en holdning. Svært at nå dertil. Præsentation. Præsentation, hvor de kan forberede sig, fungerer bedre end samtale. Om

Sprogligt fokus. Der er elever som kan, men det er en udfordring for den store gruppe at producere

sprog mundtligt. Skriftlig kommunikation

Læsning. Opfyldes til dels. Men mht konteksts og teksttypers betydning må der være noget overførsel fra danskfaget. Vi bruger ikke tid specielt på det.Skrivning. Ok

Tekster og medier. Her kan vi blive bedre. Hvilke Apps o.lig. bruger vi? Hvordan deler vi? Hvad fungerer godt?

Sprogligt fokus. Ok Kultur og samfund

Kulturforståelse. De har en viden, men det er svært at nå til at give dem "væsentlig" viden om tysktalende landes kultur. Især de tysktalende lande uden for Tyskland.

Kulturmøde. Ok til hilseformer, men vi er lidt usikre på, hvad punktet dækker.

Tysk som adgang til verden. Kan vi bruge sociale medier mere? Das Bild der Anderen er godt, men

meget tidskrævende. Privatskolen i Berlin fungerer godt her. Det kan være svært at nå meget andet et besøg af fx autentisk tysktalende.

10. klasse            Mundtlig kommunikation Lytning. Ok

Samtale. Mundtlige øvelser skal vi blive bedre til at dele. Det kommer også i mappen. Vi når helt til

længere meningsudveksling...

Præsentation. Vi når ikke helt nuanceret sprog. Enkelte elever kan, når de har forberedt det. Vi gør vores bedste...

Sprogligt fokus. Ganske få kan formulere sig i nuanceret sprog. Ok, men naturligvis ikke korrekt. Skriftlig kommunikation

Læsning. Ok Skrivning. Ok

Tekst og medier. De kan, men de skal GØRE det. Her ligger vores udfordring.

Sprogligt fokus. Ok 

 

Kultur og samfund Kulturforståelse. Ok

Kulturmøde. Samtaleformer? Hvad menes? Tysk som adgang til verden. Det er svært at nå.

Konkluderende: Den største udfordring ligger i at få eleverne til at producere sprog mundtligt.

Vi skal også have et fokus på inddragelse af medier. Vi har lavet en fælles showbiemappe, hvor vi vil gøre os umage med at dele mundtlige øvelser m.v. med hinanden.

 

Selvevaluering matematik 2016 ved fagudvalget

Tilstede: HG, TR, KL, RS, MK

1. Samlet evaluering af hvordan det går med at leve op til Fælles mål

Generelt er det vores opfattelse, at det går godt med at leve op til de fælles mål. På baggrund af vores overstregninger, har vi hovedsageligt grønne felter. På de områder hvor nogle lærere føler sig udfordrede (gule felter), er det særligt de matematiske kompetencer, herunder problemløsning modellering og ræsonnement, der er problematiske. Desuden er vi blevet opmærksomme på at mange af os ikke bruger nok tid til mønstre og symmetrier i de ældste klassetrin.

2. Forslag til forbedring af undervisningen

- Brug af flere åbne problemløsende opgaver

- Flere opgaver, der inddrager lokalområdet

- Flere fagdage i løbet af året til mere problemorienteret undervisning og ikke kun til prøvetræning som nu

- Mere sparring imellem lærerne til planlægning af f.eks. et fælles forløb

- Gæstelærere

Idræt 

Færdigheds- og vidensmål for faget idræt

1. Der er en bred enighed om, at mange af delmålene er nået i idræt 9 klasse. For   begge afdelinger.

2. Der er mange områder som vi har markeret gule hver især. Vi kan være en smule usikre på, om vi evner nogle af områderne godt nok. Og ud fra vores sammensætning af idrætslærere, har vi besluttet os for at udnytte hinandens viden og videns dele. Det har vi gjort ved at uddelegere områder til de lærere, som har evner og ikke mindst interesse for.

Eks. Er Janni dygtig til spring gymnastik, og derfor vil hun står for forskellige forløb fra 7- 9

klasse, og hjælpe os andre med at forme et forløb i vores klasser. Etc.

3. Det område vi har markeret rødt er natur og udeliv. Det er ikke noget vi har valgt at gøre og samtidig ej heller har mulighederne for at kunne.

4. Idrætslærerne oplever især udfordringer i opfyldelsen af følgende mål:

- Eleven kan beherske behændighedsøvelser og spring

- Eleven kan deltage i sikker modtagning

I læseplanen for faget idræt anbefales specifikke redskaber i arbejdet med redskabsaktiviteter – TPOE mangler følgende redskaber:

- Nedspringsmadras 400x200x40

- Minitrampet

- Saltoplint

- Gymnastikbænke til ribbe

 

Janni, Sanna, Trille og Firat

Referat af fagudvalgsmøde: samfundsfag

Tilstede: TP, RJ, TB, JR, OT, MT, DF

1. DF: kopierede FFM til kollegerne.

2. Konstruktiv debat om vi opfylder målene for FFM

3. Enighed om, at mange af delmålene er nået i samfundsfag i 9. og 10. kl.

4. Både på Privat- og Efterskolen.

5. Omkring de samfundsfaglige metoder: Vi har svært ved at nå at komme i dybden med metoderne. Det tager lang tid at gennemgå metodern.

6. Økonomisk vækst og bæredygtighed: især i 9. kl. er dette mål meget svært at nå, med de timer, der er i samfundsfag i 9.kl.

7. Kildekritik: det kan være svært at komme i dybden med kildekritik.

8. Samfundsfaget.dk: Vil vi meget gerne beholde – både på Privat-og Efterskolen

9. Vi finder det interressant, at samfundsfaget.dk i deres årsplaner lægger op til, at man har 90 timer på årsbasis i 9.kl. På vores skole har vi max. 60 timer.

10. Samarbejde: Systematiseret samarbejde og undervisning mellem samfundsfag og historie. Fokus på tværfaglighed i forhold til de nye prøveformer.

Fordel at have en 9.kl. i både samfundsfag og historie (evt dansk).

Møde for fagudvalgsformænd

Her følger overskrifterne fra det sammendragende møde for fagudvalgsformænd. Juni 2016

Geografi RJ

Fælles Mål: Opfylder i store træk

Udfordring: Naturfagsprøve, faglig læsning, modellering, argumenterende viden, At fastholde geografis synlighed i naturfagsrækken

Idræt FI

Udforinger: natur og udeliv (har vi valgt ikke at have med) – indkøb af redskaber- husk ved budgetønsker. Kursus – fagudvalg arrangerer selv kursus i spring

Løsninger: deling af faglige forløb fx i springgymnastik, samme fagområde på samme tidspunkt i samme klasser.

Fælles Mål: opfylder i store træk

Tysk SK

Konklusion – vi skal have mere fokus på at de skal producere mere mundtlighed selv. Nye forløb om mundtlighed på Gyldendals, tysk

Inddrage medier mere og bedre

Løsninger: Har fået lavet en fælles showbie mappe. Oplæg udefra om mundtlighed

9. Klasse efterskole presset på tid

Matematik CO Udfordringer: Mønstre og symmetri

Inddrage lokalområdet Problemløsende opgaver

Samfundsfag DF

Generelt når vi i mål

Fagportal er købt for de kommende 3 år

9. Klasse efterskole presset på tid

Overveje om der skal være et mere systematisk samarbejde mellem historie og samfundsfag

Engelsk BS

Udfordring i forhold til kulturmøde – hvordan sikre vi at vores elever møder engelsksproget

kultur i virkeligheden: udveksling, chatvenner… meget tidskrævende

Historie MT

Står i en brydningstid i forhold til tværfagligt arbejde. Godt at lægge historie i klasser, hvor man har andre fag. Ønske klassesæt – evt. et sæt pr. årgang.

Den nye prøveform er meget tidskrævende for et lille fag. Skemaudfordring: Mette sender udfordringen til ledelsen

Biologi HG

Fagområde: Undersøgelse og metodik er en udfordring. Løsningen er på vej i forhold til lokale

Udfordring: at finde undervisningsmateriale til de fælles faglige forløb Løsning: fælles arbejde om forløb

Dansk SH

Samlet evaluering på tværs af årgange og skoleafdelinger:

Overordnet set når dansklærerne langt de fleste færdigheds- og vidensmål. Der arbejdes målrettet med områderne i både forberedelses-, undervisnings-, og evalueringsfaserne.

Fremadrettet skal vi være mere opmærksomme på følgende færdigheds- og vidensmål:

- Kildesøgning – søg, vurder og brug kilder

- Fremstilling og analyse af multimodale tekster

- Nabosprog

- Viden om dansk litteraturs kanon

- Analyse af mundtlige tekster fx taler og debatprogrammer

- 9. klasse på efterskolen er presset på tid – det går særligt ud over grammatik, stavtræning ..

- Særlig udfordring for 10. klasse: sammenhængen mellem dansk og erhvervs- og uddannelsesvalg

- Løsninger: mødet i sig selv var en del af løsningen fordi det skabte bevidsthed om de svage punkter. Løsning 2,0 – oplæg udefra om mulitimodale tekster – produktion og analyse

 

Handleplan

Konklusionen på evalueringen er, at undervisningen lever op til de fastsatte mål. Der er dog plads til forbedringer, som beskrevet i det følgende.

Næste skoleår – Fastholde kalendersatte fagteammøder nogle med besøg af konsulenter / eksperter, andre uden

• Kulturfag - evaluering af  prøveform, Karina, læringskonsulent

• Dansk – Nye medier – Lise Dissing

• Naturfag – fælles faglige forløb – ikke besøg ude fra

• Matematik – Inddragelse af lokalområdet i undervisningen

• Tysk og fransk – deles på fag tysk mundtligfremstilling

• Engelsk Ulla/Birgitte– nye prøveform i skriftlig engelsk – selv laver øvelser

• Idræt – spring – aftaler selv med instruktør